Ugens tip fra Antonio – Uge 31
Når kroppen kompenserer – derfor kan én smerte skabe en anden
Har du nogensinde oplevet, at en smerte begyndte ét sted i kroppen, men at du efter noget tid også fik spændinger eller ubehag et helt andet sted?
Måske begyndte det med en øm fod, men senere mærkede du også knæet, hoften eller lænden. Måske havde du smerter i den ene skulder og opdagede efter nogle uger, at nakken eller den modsatte skulder også var blevet spændt. Eller måske har du gået med smerter i hoften og langsomt ændret den måde, du står, går eller bevæger dig på.
Hvad vil det sige, at kroppen kompenserer?
Forestil dig, at du får smerter under højre fod.
Uden at tænke over det begynder du måske at lægge lidt mere vægt på venstre ben. Du tager kortere skridt med højre fod, drejer hoften lidt anderledes eller undgår at rulle normalt hen over foden.
I begyndelsen kan dette gøre det lettere at gå, fordi det smertefulde område bliver aflastet. Men hvis du går sådan i flere uger, skal venstre ben, bækkenet, hoften og lænden arbejde anderledes end normalt.
Den oprindelige smerte sad i foden, men den ændrede bevægelse kan med tiden skabe træthed eller spændinger andre steder.
Det samme kan ske, hvis du har smerter i:
- knæet og begynder at belaste det andet ben mere;
- hoften og ændrer måden, du går på;
- lænden og holder kroppen mere stiv;
- skulderen og undgår at løfte armen normalt;
- nakken og drejer hele overkroppen i stedet for hovedet;
- håndleddet og begynder at bruge den modsatte arm mere.
Kroppen arbejder ikke som en samling uafhængige dele. Fødder, knæ, hofter, bækken, ryg, skuldre og nakke påvirker hinanden gennem bevægelse, muskelarbejde og belastning.
Det betyder ikke, at en smerte i foden automatisk giver rygsmerter, eller at alle nakkespændinger skyldes skulderen. Men det betyder, at det ofte er relevant at se på mere end det sted, hvor smerten mærkes stærkest.
Kompensation er først og fremmest beskyttelse
Når kroppen gør ondt, prøver den ofte at begrænse bevægelsen i det følsomme område.
Musklerne omkring området kan spænde mere. Bevægelsen kan blive langsommere. Skridtene kan blive kortere. Armen kan holdes tættere ind til kroppen. Ryggen kan føles mere stiv, fordi kroppen forsøger at skabe en følelse af kontrol og stabilitet.
Denne reaktion kan være nyttig i den første periode efter en overbelastning eller irritation.
Hvis du for eksempel har forstuvet anklen, er det naturligt, at du ikke belaster den helt normalt med det samme. Kroppen forsøger at beskytte området og give det ro.
Men når smerterne varer ved, kan beskyttelsen fortsætte længere end nødvendigt.
Kroppen kan begynde at opfatte det ændrede bevægelsesmønster som det normale. Nogle muskler bliver konstant aktive, mens andre bruges mindre. Bevægelsen bliver mere forsigtig, ensidig eller stiv.
Hos mennesker med vedvarende lændesmerter viser undersøgelser blandt andet en tendens til langsommere gang og kortere skridt sammenlignet med personer uden lændesmerter. Det viser ikke, at alle bevæger sig ens, men understreger, at smerter kan ændre den måde, kroppen organiserer bevægelse på.
Når en midlertidig løsning bliver et fast mønster
Kroppen er meget god til at finde alternative måder at klare en opgave på.
Hvis en muskel ikke arbejder normalt, kan en anden muskel hjælpe. Hvis et led føles stift, kan kroppen skabe mere bevægelse i et nærliggende område. Hvis det gør ondt at støtte på det ene ben, flyttes vægten mod det andet.
Det fungerer ofte fint i kort tid.
Men hvis kompensationen bliver ved, kan den skabe en kæde af nye belastninger.
En typisk udvikling kan være:
På den måde kan kroppen ende i en cirkel, hvor både det oprindelige område og de kompenserende områder bliver følsomme.
Det er vigtigt at understrege, at en ny smerte ikke altid skyldes kompensation. Der kan være mange årsager til smerter, og derfor bør man ikke automatisk konkludere, at alle symptomer hænger sammen. Men når flere områder bliver spændte efter en ændring i bevægelsen, er kroppens kompensationsmønster værd at undersøge.
Fra fod til knæ, hofte og lænd
Fødderne er kroppens kontakt med underlaget.
Når du går, skal foden tage imod belastningen, tilpasse sig underlaget og hjælpe med at føre kroppen fremad. Hvis en fod gør ondt, føles stiv eller ikke belastes normalt, kan resten af benet begynde at arbejde anderledes.
Du kan begynde at:
- tage kortere skridt;
- dreje foden mere udad;
- undgå at sætte hælen tydeligt i gulvet;
- lægge mere vægt på den anden side;
- holde knæet mere stift;
- bevæge hoften mindre;
- vippe overkroppen til den ene side.
Det kan påvirke knæ, hofter, bækken og lænd.
Det betyder ikke, at fodproblemer altid er årsagen til smerter højere oppe i kroppen. Men hvis gangmønstret ændrer sig tydeligt, kan belastningen også ændre sig. Studier af gang og muskel-skelet-smerter peger på, at smerte og ændrede gangmønstre kan påvirke hinanden og i nogle tilfælde udvikle sig til en negativ cirkel.
Derfor kan det ved smerter i knæ, hofte eller lænd være relevant også at se på fødder og ankler.
Når knæet gør ondt
Hvis du har smerter i det ene knæ, vil kroppen ofte forsøge at reducere belastningen på den side.
Du begynder måske at støtte mere på det andet ben. Når du går op ad en trappe, bruger du måske det raske ben til at skubbe dig op. Når du rejser dig fra en stol, flytter du vægten mod den side, der gør mindst ondt.
Det kan være en naturlig strategi i begyndelsen.
Men hvis det fortsætter længe, kan det andet ben blive overbelastet. Hoften kan begynde at arbejde mere, og bækkenet kan bevæge sig anderledes. Nogle oplever også spændinger i lænden, fordi overkroppen flyttes for at aflaste knæet.
Det er derfor ikke altid nok kun at fokusere på selve knæet.
Man kan også have brug for at se på:
- fodens bevægelse;
- anklens bevægelighed;
- musklerne foran og bag på låret;
- baldemusklerne;
- hoftens stabilitet;
- bækkenets bevægelse;
- den måde, man går og rejser sig på.
Målet er ikke at finde én enkelt muskel, som får skylden for alt. Målet er at forstå, hvordan hele bevægelsen har ændret sig.
Hofte og bækken – et centralt område
Hofterne og bækkenet forbinder benene med overkroppen.
Hvis den ene hofte er smertefuld eller stiv, kan kroppen begynde at bevæge bækkenet mere til den ene side. Overkroppen kan læne sig, skridtene kan blive asymmetriske, og lænden kan kompensere med mere eller mindre bevægelse.
Nogle oplever, at hoftesmerter efterfølges af:
- spændinger i lænden;
- ømhed i balden;
- træthed i det modsatte ben;
- spændinger på ydersiden af låret;
- problemer omkring knæet;
- en følelse af, at kroppen står skævt.
Det kan også gå den modsatte vej.
Hvis lænden er stiv eller smertefuld, kan personen begynde at bruge hofterne mindre frit. Hvis bækkenet holdes stift, skal knæ og fødder måske tilpasse sig mere under gang.
Derfor kan det være svært at afgøre, hvor problemet begyndte, især hvis symptomerne har stået på længe.
I stedet for kun at spørge: “Hvor gør det ondt?” kan det være mere nyttigt også at spørge:
“Hvordan har kroppen ændret sin bevægelse?”
Lændesmerter kan påvirke hele kroppen
Når lænden gør ondt, bliver mange mere forsigtige.
Man undgår måske at bøje sig. Man spænder i maven og ryggen. Man rejser sig langsommere, tager mindre skridt eller holder overkroppen mere stiv.
Nogle af disse ændringer kan give en følelse af sikkerhed. Men hvis kroppen konstant holdes stiv, skal hofter, ben og den øvre del af ryggen arbejde på en anden måde.
Det kan føre til:
- trætte balder;
- spændte baglår;
- tunghed i benene;
- ømhed omkring hofterne;
- spændinger i ryggen højere oppe;
- nedsat bevægelighed;
- større frygt for bestemte bevægelser.
Når en person har haft smerter længe, kan det derfor være vigtigt gradvist at genopbygge tryghed i bevægelsen.
Det betyder ikke, at man skal ignorere smerterne eller presse sig hårdt igennem dem. Det betyder, at kroppen ofte har brug for en rolig og kontrolleret tilbagevenden til mere naturlig bevægelse.
Skulder, nakke og øvre ryg
Kompensation sker ikke kun i benene og ryggen.
Hvis den ene skulder gør ondt, kan man begynde at holde armen tættere ind til kroppen. Man undgår måske at løfte den over hovedet, tage jakken på normalt eller række ud efter ting.
Den modsatte arm kommer derfor til at udføre flere opgaver.
Samtidig kan musklerne omkring skulderbladet, nakken og brystkassen begynde at spænde mere. Skulderen trækkes måske opad eller fremad, og vejrtrækningen kan blive mere overfladisk.
Med tiden kan det give:
- spændinger i nakken;
- hovedpine;
- ømhed mellem skulderbladene;
- træthed i den modsatte skulder;
- spændinger foran på brystet;
- nedsat bevægelse i den øvre ryg;
- en følelse af, at armen er tung.
Smerter fra nakken kan desuden mærkes omkring baghovedet og i nogle tilfælde frem mod hovedet eller øjnene.
Derfor kan behandling af skuldersmerter også indebære arbejde med nakke, brystmuskler, øvre ryg, arme og vejrtrækning.
Når den ene side overtager arbejdet
Mange kompensationer handler om, at den ene side af kroppen begynder at arbejde mere end den anden.
Det kan ske efter:
- smerter;
- en tidligere skade;
- en operation;
- langvarig immobilitet;
- ensidigt arbejde;
- gentagne bevægelser;
- en vane med altid at bære tasken på samme side;
- sport, hvor den ene side bruges mere;
- en periode med nedsat styrke eller bevægelighed.
Kroppen er ikke fuldstændig symmetrisk, og den behøver heller ikke være det.
Vi har alle en foretrukken hånd, en side vi lettere står på, og bevægelser vi udfører lidt forskelligt fra højre til venstre.
Problemet er derfor ikke enhver lille forskel mellem siderne.
Det relevante er, om forskellen er blevet så stor, at den skaber smerter, træthed, nedsat bevægelighed eller gør almindelige bevægelser sværere.
Tegn på at kroppen måske kompenserer
Kompensation kan vise sig på mange måder.
Du kan blandt andet lægge mærke til, at:
- du lægger mest vægt på det ene ben;
- den ene sko bliver slidt mere end den anden;
- du tager forskellige skridtlængder;
- du halter, især når du er træt;
- den ene skulder holdes højere;
- du drejer hele kroppen i stedet for nakken;
- du bruger altid den samme arm til at løfte;
- du undgår bestemte bevægelser;
- du holder vejret, når du bevæger dig;
- du bliver hurtigt træt i et område, der tidligere ikke gjorde ondt;
- spændingerne vender tilbage, selvom det smertefulde punkt bliver masseret;
- du føler dig mere stiv på den ene side;
- du har svært ved at slappe af i bestemte muskler.
Et enkelt tegn betyder ikke nødvendigvis, at der er et problem.
Men hvis flere af disse ændringer optræder sammen med vedvarende smerter, kan det være relevant at se på kroppens samlede bevægelsesmønster.
Stress og søvn kan forstærke kompensationen
Kompensation handler ikke kun om muskler og led.
Nervesystemet spiller også en vigtig rolle.
Hvis du er stresset, sover dårligt eller har været i smerte gennem længere tid, kan kroppen blive mere opmærksom på fare. Musklerne kan spænde hurtigere, bevægelser kan føles mindre trygge, og smertetærsklen kan ændre sig.
En person med skuldersmerter kan derfor spænde endnu mere i nakken under stress. En person med lændesmerter kan holde ryggen mere stiv, når vedkommende er træt eller bekymret.
Derfor kan symptomerne variere fra dag til dag, selvom du ikke har udført præcis den samme aktivitet.
Nogle dage kan kroppen tåle mere.
Andre dage kan søvnmangel, stress eller udmattelse gøre den mere følsom.
Det betyder ikke, at smerterne kun “sidder i hovedet”. Det betyder, at smerte påvirkes af både vævet, nervesystemet, søvn, belastning, tanker, erfaringer og den generelle livssituation.
Hvorfor det ikke altid er nok at behandle smertepunktet
Hvis du har et meget ømt punkt i skulderen, kan det være naturligt at ønske, at behandlingen kun fokuserer dér.
Men hvis skulderen er spændt, fordi brystmusklerne er stramme, den øvre ryg bevæger sig for lidt, og den modsatte arm ikke bruges normalt, kan en behandling af det ene punkt kun give midlertidig lindring.
Det samme gælder lænden.
Hvis lændens muskler hele tiden arbejder ekstra, fordi hofterne er stive, balderne ikke bruges normalt, eller gangmønstret er ændret, kan spændingen vende tilbage.
Derfor kan det være nødvendigt at arbejde med:
- området, hvor smerten mærkes;
- musklerne omkring det;
- de nærliggende led;
- den modsatte side af kroppen;
- vejrtrækningen;
- den daglige bevægelse;
- styrke og stabilitet;
- restitution og søvn;
- de aktiviteter, der provokerer symptomerne.
Moderne behandling af muskel- og ledsmerter er ofte mest relevant, når den tilpasses individuelt og kombinerer flere elementer frem for kun at fokusere på én enkelt metode.
Hvordan kan behandling hjælpe?
Hos antonioshiatsu ser jeg ikke kun på det sted, hvor smerten føles stærkest.
Jeg forsøger også at forstå, hvordan kroppen har tilpasset sig.
Hvis du for eksempel har smerter i den ene hofte, kan det være relevant at arbejde med:
- lænden;
- balderne;
- bækkenet;
- lårets forside og bagside;
- det modsatte ben;
- ankler og fødder.
Hvis du har smerter i skulderen, kan behandlingen også inddrage:
- nakken;
- den øvre ryg;
- brystmusklerne;
- skulderbladets bevægelse;
- armen og underarmen;
- den modsatte skulder;
- vejrtrækningen.
Behandlingen kan bestå af terapeutisk massage, shiatsu, manuel behandling og eventuelt fokuseret shockwave, når det vurderes relevant for det konkrete område.
Formålet er ikke at tvinge kroppen ind i en perfekt position.
Formålet er at reducere unødvendig spænding, forbedre bevægelsen og hjælpe kroppen med gradvist at slippe nogle af de beskyttelsesmønstre, den har udviklet.
Massage og shiatsu
Massage kan være med til at skabe mere ro i spændte muskler og give en bedre fornemmelse af bevægelsen i området.
Shiatsu arbejder med rolige og præcise tryk og kan være relevant, når kroppen er præget af generel spænding, stress eller uro.
Nogle mennesker har brug for et mere målrettet muskulært arbejde.
Andre reagerer bedre på en rolig behandling, hvor intensiteten øges gradvist.
Det vigtigste er ikke, at behandlingen føles så hård som muligt. Det vigtigste er, at kroppen kan reagere positivt uden at blive unødvendigt irriteret.
En behandling kan godt være præcis og effektiv uden at være aggressiv.
Fokuseret shockwave som supplement
Fokuseret shockwave kan i bestemte situationer bruges som et supplerende redskab ved udvalgte muskel-, sene- eller tilhæftningsproblemer.
Men shockwave bør ikke automatisk anvendes på alle områder, der føles spændte.
Hvis kroppen kompenserer, er det vigtigt ikke kun at behandle det mest ømme punkt. Man bør også overveje, hvorfor punktet bliver overbelastet, og hvordan resten af kroppen bevæger sig.
Fokuseret shockwave kan derfor indgå som en del af en samlet behandling, men erstatter ikke en individuel vurdering.
Kroppen skal også lære at bevæge sig igen
Manuel behandling kan være en vigtig støtte, men kroppen har ofte også brug for aktiv bevægelse.
Hvis du gennem lang tid har undgået en bevægelse, kan det kræve tid at gøre den tryg igen.
Det kan begynde meget enkelt:
- små rolige bevægelser;
- korte gåture;
- lette øvelser;
- gradvis belastning;
- bedre variation gennem dagen;
- pauser fra ensidige arbejdsstillinger;
- langsom genopbygning af styrke.
Målet er ikke at bevæge sig perfekt.
Målet er at give kroppen flere muligheder.
En krop, der kan variere sin bevægelse, behøver ikke bruge den samme kompensation hele tiden.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du føler, at kroppen har udviklet kompensationer, kan du begynde med at observere dine vaner uden at blive for bekymret.
Læg mærke til:
- hvordan du står;
- om du lægger mest vægt på én side;
- hvordan du går;
- om den ene arm bevæger sig mindre;
- hvordan du rejser dig fra en stol;
- om du holder vejret under bevægelse;
- hvilke aktiviteter der gør dig mere spændt;
- om smerterne bliver værre, når du er træt eller stresset.
Du kan også prøve følgende:
Skift stilling oftere
Der findes ikke én perfekt stilling, som kroppen skal holde hele dagen.
Variation er ofte vigtigere end at sidde eller stå fuldstændig korrekt. Hvis du arbejder i samme stilling i lang tid, så rejs dig, gå lidt rundt og bevæg skuldre og hofter roligt. NHS-rådgivning om rygsmerter anbefaler blandt andet regelmæssige bevægelsespauser frem for langvarige statiske arbejdsstillinger.
Bevæg begge sider
Hvis det føles trygt, kan du forsøge at bruge begge sider mere naturligt i daglige aktiviteter.
Skift hånd, når du bærer lette ting. Undgå altid at stå på det samme ben. Vær opmærksom på, om du konsekvent drejer kroppen i den samme retning.
Start gradvist
Hvis en bevægelse har gjort ondt, skal du ikke nødvendigvis gå direkte tilbage til fuld belastning.
Begynd roligt og øg gradvist.
Kroppen har ofte brug for at opleve bevægelsen som sikker igen.
Undgå at korrigere dig selv hele tiden
Det er heller ikke godt konstant at overvåge og rette alle små bevægelser.
Hvis du hele tiden tænker, at du står forkert, går forkert eller bruger kroppen forkert, kan du blive mere anspændt.
Målet er ikke perfektion, men mere frihed og variation.
Prioritér restitution
Søvn, pauser og ro påvirker kroppens evne til at håndtere belastning.
Hvis du sover dårligt eller er meget stresset, kan kroppen reagere kraftigere på almindelig aktivitet.
Bevæg dig inden for det, der føles håndterbart
Total hvile gennem lang tid er sjældent den bedste løsning ved almindelige muskelspændinger.
Men det er heller ikke nødvendigt at presse gennem stærke eller tydeligt forværrede smerter.
Find et niveau, hvor kroppen kan bevæge sig uden at blive markant dårligere bagefter.
Hvornår bør du søge læge?
Kompensation og muskelspændinger er ofte ufarlige, men nye eller kraftige symptomer bør altid vurderes ordentligt.
Kontakt læge eller anden relevant sundhedsfaglig person, hvis du oplever:
- stærke smerter, der bliver hurtigt værre;
- pludselig svaghed i en arm eller et ben;
- tiltagende følelsesløshed;
- smerter efter en ulykke, et fald eller et traume;
- feber eller tydelig sygdomsfølelse sammen med smerterne;
- uforklarligt vægttab;
- betydelig hævelse eller rødme;
- problemer med balancen, som er kommet pludseligt;
- smerter i brystet eller åndenød;
- problemer med at kontrollere vandladning eller afføring;
- følelsesløshed omkring skridt eller inderlår;
- nye symptomer ned i begge ben.
De sidste symptomer kan blandt andet være tegn på alvorlig påvirkning af nerverne i lænden og kræver hurtig lægelig vurdering.
Massage, shiatsu og anden manuel behandling skal ikke erstatte lægelig vurdering, hvis der er tegn på en mere alvorlig tilstand.
Hvordan foregår behandlingen hos antonioshiatsu?
Når du kommer med smerter, der har spredt sig eller ændret sig over tid, starter jeg med at spørge ind til hele forløbet.
- Hvor begyndte smerten?
- Hvilket område kom først?
- Har du ændret måden, du går eller bevæger dig på?
- Er der bevægelser, du undgår?
- Er symptomerne værre efter arbejde, træning eller længere tids hvile?
- Er smerterne lokale, eller trækker de til andre områder?
- Har du tidligere haft en skade eller operation?
- Hvordan sover du?
- Er kroppen mere spændt i perioder med stress?
Derefter ser jeg på, hvilke områder der virker mest belastede, og hvordan de kan hænge sammen.
Behandlingen bliver tilpasset efter din krop og dine symptomer.
Nogle gange begynder vi med at skabe ro i et meget følsomt område.
Andre gange er det relevant at arbejde med en større del af kroppen for at reducere de kompensationer, der har udviklet sig.
Det kan være nødvendigt både at arbejde med det område, der gør ondt, og de områder, som har overtaget ekstra arbejde.
Hvor mange behandlinger har man brug for?
Det afhænger af, hvor længe kroppen har kompenseret, hvor stærke symptomerne er, og hvordan du reagerer på behandlingen.
En ny spænding efter en kortvarig overbelastning kan nogle gange ændre sig relativt hurtigt.
Et kompensationsmønster, der har stået på gennem måneder eller år, kræver ofte mere tid.
Kroppen skal ikke kun slippe en spænding. Den skal også vænne sig til at bevæge sig mere frit igen.
En mulig begyndelse kan være behandling én gang om ugen i en kortere periode, hvorefter udviklingen vurderes.
Når symptomerne bliver mere stabile, kan der eventuelt gå længere tid mellem behandlingerne.
Der findes dog ikke ét forløb, der passer til alle.
Behandlingen bør løbende tilpasses efter reaktionen og udviklingen.
Ugens tip fra Antonio
Hvis du har smerter ét sted i kroppen, og der efter noget tid kommer spændinger et andet sted, så se ikke kun på det nye smertepunkt.
Prøv også at tænke tilbage:
- Hvor begyndte problemet?
- Hvordan har du ændret din bevægelse?
- Hvilken side belaster du mest?
- Hvilke bevægelser er du begyndt at undgå?
Kroppen forsøger ofte at hjælpe og beskytte dig.
Men en beskyttelse, der fortsætter for længe, kan skabe nye spændinger.
Derfor handler en god behandling ikke kun om at dæmpe smerten dér, hvor den mærkes.
Det handler også om at forstå kroppens mønster, skabe mere balance og hjælpe bevægelsen tilbage på en rolig og naturlig måde.
Hos antonioshiatsu i Hillerød arbejder jeg med shiatsu, terapeutisk massage, manuel behandling og fokuseret shockwave som mulige redskaber, afhængigt af kroppen og problemet.
Målet er ikke at rette kroppen ind i en perfekt position.
Målet er at give den mere frihed, mere bevægelse og færre unødvendige kompensationer.
Har du smerter eller spændinger, der bliver ved med at flytte sig eller vende tilbage?
Du er velkommen til at booke en tid hos antonioshiatsu i Hillerød, så vi sammen kan se nærmere på både det område, der gør ondt, og resten af kroppens bevægelsesmønster.
Indholdet er generel information og kan ikke erstatte individuel lægelig vurdering ved nye, alvorlige eller tiltagende symptomer.